EURO 6 lastbiler til Baltikum
I 2024 tager vi i Sparta gruppen endnu flere skridt hen imod mindre miljøbelastende transportløsninger. Vi har netop reserveret de første 2 Mercedes el-lastbiler til levering i Aarhus slut 2024. Noget som vi glæder os rigtig meget til at kunne tilbyde vores kunder. Vi har derudover sendt de første af flere Euro 6 lastbiler til vores Baltiske kontorer, med det formål at tilbyde vores mange kunder mindre CO2-belastende løsninger.
Vores store ugentlige trafik til de Baltiske lande, er bygget op omkring et løstrailer system, med primære afgange fra bl.a. Fredericia og Køge, hvor Baltiske vognmænd leverer trailerne over hele Baltikum. Vores ambition er, at vi i slut 2024 og fremadrettet i stigende grad vil elektrificere lastninger og leveringer i Danmark og i Baltikum tilsvarende med egne biler af højeste Euro grad.
Vores mål er i løbet af 2024 at kunne oplyse CO2-aftryk på alle vore forsendelser. Vi forventer i 2025 at kunne tilbyde markedets mindst CO2-belastende transporter til og fra Baltikum.