Vores fokus på bæredygtig logistik

Vores fokus på bæredygtig logistik 

Som startskud på 2024, er vi glade for at løfte sløret for vores arbejde med ESG og den bæredygtige dagsorden i Sparta Logistics.

Halvår med strategisk udvikling: I løbet af de sidste seks måneder har vi i Sparta Logistics dedikeret os til at udarbejde en robust strategi for ESG og bæredygtighed. Vores strategi er ikke bare et dokument – det er vores køreplan mod en mere ansvarlig og bæredygtig fremtid.

Fortsat partnerskab med kissCSR: Vi har haft et godt samarbejde med kissCSR om bl.a. udarbejdelsen af vores nye strategi, og vi er glade for at kunne meddele, at samarbejdet også vil løbe over det næste år. Omdrejningspunktet er strategisk sparring og arbejdet med vores handlingsplan for at sikre, at der kommer handling og resultater bag de flotte ord og planer.

Vores første ESG-rapport: Åbenhed og gennemsigtighed er afgørende i arbejdet med bæredygtighed. Derfor glæder vi os til snart at offentliggøre vores første ESG-rapport, der beskriver vores strategi og plan, indsatser, tilbageskridt og fremskridt inden for bæredygtighed.

Store nyheder forude: Følg med, mens vi forbereder os på at annoncere en større nyhed om, hvordan vi konkret tager ansvar for at skubbe logistik i en mere bæredygtig retning i 2024.

Vi vil gerne invitere vores kunder, medarbejdere og andre interessenter til bordet i vores fælles bestræbelse på at gøre en positiv forskel. Lad os sammen skubbe logistik i en mere bæredygtig retning.